3. marts 2012
Release The Music
Music Freedom Day, cd udgivelse og koncerter.
Lørdag den 3. marts har københavnere mulighed for at deltage i - og fejre Music Freedom Day i Nørrebrohallen.
I 2012 er det i lande over hele verden stadig forbudt eller forbundet med stor risiko at sætte ord på og udtrykke sig gennem musikken. Censur og undertrykkelse rammer hver dag musikere i så forskellige lande som Iraq, Tyrkiet, Afghanistan, Marokko, Senegal, Indonesien og Hviderusland.
Den 3. marts afholdes international Music Freedom Day over hele verden. En begivenhed der sidste år blev markeret i mere end 20 lande og i år bringer vi fejringen af ytringsfriheden for musikere, sangere, komponister og kunstnere i al almindelighed til Nørrebro.
På Dagen udgiver musikforeningen BazarMusicShop en opsamlingsplade, hvor man kan finde en række unge rapartister fra Københavns Hip Hop miljø. En udgivelse der for os er en selvfølge; men en udgivelse der i andre lande ville kunne resultere i forfølgelse, fængsel, tortur og mord.
Det er efterhånden en fast tradition at BazarMusicShop udgiver Undergrunds musik fra Nørrebro; men i år sker det i et samarbejde med værestedet Fisken fra Vesterbro. Samarbejdet mellem Vesterbro og Nørrebro har givet plads til flere nye Rap Talenter, især trioen "Black Toros Click". Yderligere kan man også Finde Shahin Aakjær Også under navnet "Fabeldyrt", der i efteråret 2011 repræsenterede Danmark i den nordiske Rap konkurrence "Rap It Up".
På aftenen vil der være ca. 20 rap koncerter med blandt andet Khani, Vakili, Mike Raw, mens Pato (DJ set) & DJ Whut limer festen sammen med alternativ Rap og HipHop fra hele verdenen!
Arrangementet er ml. Kl. 17-22 og entreen koster kr. 30,-
11 Maj 2011
Igennem en lang periode har BazarMusicShop målrettet arbejdet på at kommunikere med vores nordiske venner, kollegaer og eksperter for at udbygge og styrke skabelsen af nye nordiske musikprojekter for unge. Dette arbejde har bragt BazarMusicShop til forskellige nordiske konferencer i bla. Norge, Finland og Sverige. BazarMusicShop har fået mulighed for, at udvide netværket i norden og mulighed for at udveksle ideer -og dele erfaringer.
11. maj lancerede Rap konkurrencen ”Rap It Up". Konkurrencen er åben for unge rappere i de nordiske lande, 14-22 år, der udtrykker deres kreativitet på et af de nordiske sprog. Unge kan up- loade en video enkelt og nemt og en Expert jury udvælger de bedste. De kvalificerede Raptalenter går videre til finalen i Stockholm 30. September 2011. Læs meget mere på ' Rap It Up' hjemmesiden.
Projektleder fra BazarMusicShop John Brøndum Pedersen, deltager i debatten omkring X-factor i selskab med Amir Ghomi mentor på Kunstrådet, Jan Lagermand Lundme, underholdningschef DR og Rushy Rashid, journalist og forfatter.